Kattalemur

Længde
38 - 45 cm (hale 56 – 62 cm)
Vægt
2 - 3,5 kg
Antal unger
1 - 2
Drægtighed
4 - 4,5 måneder
Udbredelse
Madagaskar
Levealder
25+ år
Føde
Planteæder
(Lemur catta)

 

Udbredelse
Kattalemuren eller ringhalet lemur som den også kaldes lever i det sydlige og sydvestlige Madagaskar.

Habitat
Kattaen bruger det meste af tiden i træerne, i de tørre tropiske skove, men bruger også en del tid på jorden. Den findes også i andre habitater på Madagaskar som fx buskstepperne langs skovene.

Levevis
Kattaen er en af de mest genkendelige lemurarter med dens karakteristiske sort og hvid stribede hale. Det er et flokdyr, der forsvarer deres område mod andre kattaer. Deres territorium varierer i størrelse (6 – 23 hektar) alt efter, hvor mange der er i flokken, og hvor meget føde der er i territoriet. Da de bl.a. spiser frugter, spiller de en vigtig rolle for spredningen af frø fra forskellige planter. De er dagaktive og starter tidlig morgen med at kravle ned fra deres sovetræer og ”solbade”, hvilket foregår siddende med forbenene ud til siden. Har man set en katta solbade, er man ikke i tvivl om, hvad den laver. Dagen bruges på at søge føde, og om aftenen finder de et nyt fælles sovetræ.

Social adfærd
Kattaen er meget social og lever i grupper på mellem 6 og 30 individer med både hanner og hunner. Det er hunnerne der bestemmer, og de har deres eget hierarki. De unge hunner bliver i flokken, og hunnernes slægtskab er med til at binde flokken sammen. Hannerne har deres eget hierarki og unge hanner søger væk fra gruppen, for at finde en ny gruppe, hvilket er med til at undgå indavl. Hunnerne tager sig af hinandens unger, hvilket giver god mening, når man er i familie og dermed har de samme gener. Gruppen søger føde sammen og solbader sammen.

Sanser
Kattaer har et godt syn og en god lugtesans. De har også en masse lyde de bruger til at kommunikere med hinanden.

Føde
På grund af de skiftende årstider på Madagaskar spiser kattaen meget forskelligt. Den spiser primært frugter, blade, blomster og urter, men går ikke af vejen for insekter, edderkopper og småfugle. De er meget afhængige af tamarindetræet, der sætter frugter på forskellige tidspunkter af året. Kattaerne kan så vandre fra det ene træ til det næste og finde friske frugter og blade at spise.

Trusselsniveau
IUCN har kattaen på listen som truet. Dette skyldes at skovene som kattaen lever i ryddes med foruroligende hastighed.

Sjove fakta
Når kattahanner slås om hunner i yngletiden, udkæmper de ”lugtekampe”. Hannerne gnider halerne ind i duftstoffer og urin, hvorefter det vifter halerne i hovedet på hinanden. Kattaerne går med deres lange haler højt løftet, for så kan de se, hvor alle i flokken er – selv i højt græs.